Koloritten, Herning
Herning kommune
Koloritten drives af frivillige i et samarbejde med personale, og du har derfor - som medlem af huset - indflydelse på hvilke aktivitetsudbud vi har, og alle har også et ansvar i at sikre, at Koloritten er stedet hvor aktivitet, fællesskab og trivsel er i fokus via varierende aktivitetstilbud, og at skabe gode rammer for frivillige og medlemmer.
På Koloritten er der mange aktivitets-, motions- og træningstilbud samt vores dejlige Café. Caféen er et af mange aktivitetstilbud og Caféen drives derfor også af frivillige i samarbejde med vores ansatte cafékoordinator.
Aktiviteterne foregår hovedsageligt i Kolorittens åbningstid, enkelte aktiviteter og arrangementer om aftenen og i weekenden.
Aktiviteterne tager sit afsæt i ordene "Træning", "Aktivitet" og "Samvær", og vores Centerråd arbejder ud fra værdierne: Ansvar, motivation, dialog, udvikling og respekt.
Du kan læse mere her: https://aktiv.herning.dk/vores-aktivitetscentre-og-huse/koloritten-i-herning/
Tilbuddet er til dig, som...
Koloritten er for dig der ønsker en aktiv hverdag hvor samvær er i højsædet. Koloritten udbyder mere end 100 aktiviteter indenfor håndværk, kreative, motion og bevægelse, spil og meget andet.
Vores aktiviteter drives af frivillige ud fra interesse, og vi gør meget ud af at sætte fællesskab og trivsel i fokus.
Frivillige, medlemmer og personale samarbejder om at sikre den gode stemning og skabe hyggelige stunder og gode oplevelser for og med hinanden.