Den rullende kagemand
Mødrehjælpen
Den Rullende Kagemand er en aktivitet under Mødrehjælpens lokalforening Herning og er et fødselsdagstilbud til børn i familier, der befinder sig i en sårbar situation.
Formålet er at give alle børn mulighed for at fejre deres fødselsdag på samme måde, som deres kammerater i skolen eller børnehaven.
Hvad består Den Rullende Kagemand af?
Fødselsdagspakken indeholder alt til en fødselsdag for op til 25 personer og består foruden en kagemand eller kagekone af bl.a. boller, slik, kakao/saftevand/sodavand, dug, servietter, lys og flag. Herudover får fødselsdagsbarnet naturligvis en gave.
Hvem kan ansøge om Den Rullende Kagemand?
Den Rullende Kagemand er for børn fra 3-13 år. Du skal være bosiddende i Herning for at modtage hjælp.
Fødselsdagshjælpen bruges til at invitere barnets børnehave- eller klassekammerater til fødselsdagsfest. Vi forventer, at fødselsdagen holdes uden for skolernes ferier, så der er størst mulighed for at kammeraterne kan deltage.
Hvordan ansøger jeg?
Du ansøger ved at udfylde et ansøgningsskema, som kan hentes her:
moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/lokalforeninger/nord- og-midtjylland/lokalforening-herning/
(Kopier ovenstående linje og indsæt det i din browser og tryk enter)
Det udfyldte ansøgningsskema mailes til Her.drk@mhj-lokal.dk (hvis du ikke har mulighed for at scanne skemaet ind, kan du tage et billede af skemaet og vedhæfte det i mailen).
Ansøgningsfrist
Du skal ansøge senest 2 uger før, fødselsdagen skal holdes.
Ansøgningen behandles fortroligt! Læs mere om Mødrehjælpens privatlivspolitik.
Tilbuddet er til dig, som...
Pga. af økonomiske, personlige og/eller helbredsmæssige årsager mangler overskud til at holde børnefødselsdag. Den Rullende Kagemand består af en fødselsdagspakke med indhold til at afholde en god børnefødselsdag samt en gave til fødselsdagsbarnet.
Den rullende kagemand er for børn i alderen 3-13 år.